Med eksport funktionerne kan du hente data ud om dine produkterne og markedets priser til brug for analyse og videre bearbejdning i din webshop, økonomisystem, regneark osv. Du finder det hele i menuen til venstre her:
Hvilke data kan eksporteres?
Du kan eksportere disse data:
- Grundlæggende data om egne produkter (SKU, titel, pris m.v)
- Seneste pris fra alle i markedet som du overvåger
- Alle priser fundet i markedet, inklusiv dem som du ikke har godkendt til brug
- Forslag til ny pris for dine produkter ud fra regler i repricing
Eksportere til CSV fil – format som kan indlæses af mange systemer
Du kan eksportere alle typer eksport til en CSV fil ved at klikke på denne knap ud for den aktuelle:
Denne er altid med nuværende/seneste data. Den oprettes med andre ord når du klikker på knappen – efter lidt tid hentes den hjem til din computer.
Fordelen er friske data. Ulempen er måske, at du skal efterfølgende manuelt importere den ind, der hvor du ønsker at bruge data.
Eksportere til Excel fil
Her får du en .xlsx fil klar til direkte at åbne i Excel, så du ikke skal bruge tid på CSV import.
Det kræver noget ekstra maskinkraft at lave Excel filer. Derfor bygger vi dem forud og gør klar til download, til dem har brug for det.
Til den datatype du gerne vil have i Excel format, starter du med at aktivere den ved klik ‘Aktivere Excel URL’
Imens den første Excel oprettes, vil du se dette og kan endnu ikke hente filen – der arbejdes på at oprette den til dig:
Det tager cirka 1 minut for hver 10.000 linjer/priser der er i din eksport. Kom tilbage lidt senere eller genindlæs siden nogle gange – når du ser dato og tidspunkt på knappen, er den klar til download ved at klikke på den:
For at du ikke skal vente den tid hver gang du skal bruge en Excel, så laver vi en ny Excel til dig med nogle timers mellemrum. Skulle du have brug for absolut nyeste data, så kan du klikke på “Start Excel opdatering” knappen, og der vil blive lavet en ny fil til dig. Genindlæs siden og tjek tidspunkt for at se hvornår den er klar.
Du kan også lave en genvej i din browser eller andet sted med webadresssen der er vist i boksen – så hentes straks excel med seneste opdatering:
Går der et godt stykke tid til du formentlig skal bruge en Excel eksport igen, så “spar gerne på strømmen” og slå den fra imens på
Regneark som automatisk opdaterer med nye data: Excel
For at bruge denne metode skal du aktivere CSV URL
Når der står dato og tidspunkt i knappen for CSV (genindlæs siden for at tjekke), så er web-adressen klar til brug med data
Marker og kopier webadressen. Gå nu til Excel og åben ny/tom projektmappe eller eksisterende hvor du vil have dine NetRadar.io data ind i.
Klik på ‘Data’ og derunder ‘Fra internettet’
Indsæt webadressen fra din Netradar.io og klik OK
Derefter klik på ‘Opret forbindelse’
Check i det næste at data eksempler ser korrekte ud. Derefter klik ‘Indlæs’
Data skulle nu gerne blive hentet ind i dit excel ark.
Du kan nu opdatere med nyeste data ved blot at klikke på Opdater i excel
En mulighed er også at aktivere automatisk opdatering for eksempel når du åbner arket:
Første gang du åbner filen kan du få denne advarsel – klik på ‘Aktiver indhold’ og gem projektmappen/filen før du lukker den igen
Data i CSV web-adressen opdateres løbende. Du kan se tidspunkt for seneste opdatering i knappen for CSV download – vil du have mere frisk data, kan du klikke på ‘Start CSV opdatering’
Du kan lave nye ark i din Excel mappe, som så henter data fra kolonner i arket med data med CSV eller tilføje nye kolonner i arket som henter data.
Det er nu blevet meget nemmere at arbejde med friske data i Excel :)
Regneark som automatisk opdaterer med nye data: Google Sheets
Tilsvarende Excel som nævnt herover, kan du hente data direkte ind i Google Sheets. Men bemærk:
For at bruge denne metode skal du aktivere CSV URL
Når der står dato og tidspunkt i knappen for CSV (genindlæs siden for at tjekke), så er web-adressen klar til brug med data
Marker og kopier webadressen. Gå nu til Google sheets og indsæt importdata formel sådan her
=IMPORTDATA("webadressen")
For eksempel som denne
=IMPORTDATA("https://app.netradar.io/integration/product-feed/10acea09-ce39-4ba0.csv")
Hvis du får denne fejl, så er det fordi der er mange data til at Google Sheets vil hente dem
Se eventuelt også Google’s vejledning til importdata formlen her
Eksportere beregnet priser fra repricing
Udover data om produkter og marked, kan du også hente priser som er beregnet i repricing.
Det vil sige priser der ikke opdateres automatisk via integration, men beregnes som forslag. Her fra opsætning af en repricing regel hvor det er valgt
Med samme metoder som nævnt herover med CSV og Excel, kan du hente de beregnede priser både til CSV-fil, Excel eller webadresse.